Case

Belman A/S

6. november 2025

Belman: Indsigt i automation baner vej for fremtiden

Hos Belman A/S havde man længe arbejdet med manuelle processer, som tog unødig tid. Virksomheden var nysgerrig på automation og potentialet i digitale robotter. Det blev starten på et kursusforløb med ECIT, og en ny forståelse for, hvordan teknologi kan forbedre arbejdsgange og give reel værdi.

– Gordon Telford, Finance Manager

Global spiller i metalindustrien

Belman udvikler og producerer kompensatorer til rørsystemer, specialløsninger, der anvendes verden over. Med hovedsæde i Esbjerg og afdelinger i bl.a. Polen og Indien er virksomheden veletableret i markedet og kendt for høj kvalitet.

Behov for teknologisk indsigt

”Jeg syntes emnet var enormt spændende og ville gerne give vores medarbejdere muligheden for at lære mere. Derfor valgte vi et kursus i RPA fra ECIT,” fortæller Gordon Telford.

Tilpasset kursusforløb gav mening fra dag ét

Hos ECIT starter man alle kursusforløb med en dialog om behov og eksisterende kompetencer, netop for at tilpasse indholdet.

”Vi justerede undervisningen til Belmans niveau, så medarbejderne fik det optimale udbytte,” forklarer Peter Sigetty Bøje, CEO hos ECIT Automate.

Praktiske øvelser og konkret værdi

Kursusforløbet introducerede medarbejderne for Power Automate og gav indblik i konkrete automatiseringsmuligheder, fx via mailhåndtering, Excel eller filsystemer. Undervisningen blev skræddersyet til Belmans daglige arbejdsgange, og robotterne blev testet på virkelige opgaver.

En investering i fremtiden

”Kurset har styrket vores forståelse for, hvordan vi fremover kan håndtere processer smartere. Det giver os idéer til, hvor automation kan gøre en forskel,” siger Gordon.

Langsigtet samarbejde og fleksibel støtte

”Oplevelsen med ECIT var virkelig positiv. De leverede alt, hvad de lovede, og mere til. Professionelt hele vejen igennem,” siger Gordon, som allerede har anbefalet ECIT videre til sit netværk.

Per Lolk, COO hos ECIT Automate, supplerer:
”Vi har givet Belman kompetencerne til at identificere automatiseringspotentiale. De har fået værktøjet, nu kan de selv vælge, hvilke søm de vil slå i.”

Mere tid til kerneforretningen

Med en solid grundforståelse for automatisering står Belman stærkere ift. at udvikle og effektivisere forretningen fremover.

Find mere viden